Forside

Velkommen til Kennel Danedali 🧡


Opdræt af sunde, racetypiske og arbejdsglade boxere.


Bag Kennel Danedali står Line Pedersen – uddannet opdrætter under Dansk Kennel Klub – og mit mål er at opdrætte sunde, velfungerende og racetypiske boxere med et skønt temperament og masser af arbejdsglæde.

 

At valget faldt på netop boxeren, var helt naturligt for mig. I min familie har vi altid haft boxere, og for mig er det ganske enkelt den mest fantastiske hunderace.


Udseendemæssigt er boxeren smuk, elegant, harmonisk og utrolig muskuløs. I sit væsen er den kærlig, fræk, livlig, klog og godmodig – fuld af energi, gåpåmod og glæde. Den er sjov og legesyg hele livet igennem. Den er trofast og hengiven, men har bestemt også sin egen mening med stor personlighed. Boxeren er efter min mening den perfekte familie- og træningshund.


Boxeren er ganske enkelt den allerbedste ven, man kan ønske sig.


I 2010 fik jeg min første boxer-tæve, Boxon Dassie Dali, og hun danner fundamentet for mit opdræt. Hun besidder netop de egenskaber, jeg ønsker at videreføre i mit opdræt: stærk sundhed, et fantastisk temperament, gode drifter og et imponerende drive. Disse kvaliteter har hun givet videre til sine afkom.

I 2013 fik hun sit første og eneste kuld – fem skønne hvalpe (3 hanner og 2 tæver). Jeg beholdt selv A’maxi, og Asla bor hos min søster.


Boxon Dassie Dali

F: Rugkildes Hannimax

M: Boxon Amazing CieCie

Født 30.11.2009

Danedali's A'maxi Millian

F: Zeus Vom Okeler Forst

M: Boxon Dassie Dali

Født 25.03.2013

Gela GoGo von der Alten Turbine

F: Mogwai von der Pauliner Marsch

M: Cewa von der Alten Turbine

Født 06.06.2018

Danedali's Asla Bombasla

F: Zeus Vom Okeler Forst

M: Boxon Dassie Dali

Født 25.03.2013